20 januar 2003: Om ensomheden

Det er et par dage siden!! Det har været utroligt hårdt! Jeg har ikke haft personlig kontakt med andre mennesker i et år nu. Uanset hvad jeg har af angstanfald, så må jeg selv finde ud af det hele, og uanset hvad, så har jeg heller ikke nogen at snakke med.

Det er derfor at jeg er så angst. Fordi jeg ved at jeg ingen hjælp kan få.
Jeg tror de færreste forstår hvad man udsætter mennesker for, når man lader dem leve i isolation. Hvis de forstod det ville de næppe gøre det. Tvangstankerne bliver værre, og ensomheden er uudholdelig.

Hvad der er mindst lige så hårdt som ensomheden er, at man mister troen på medmenneskelighed.
Min redning er mine venner på Internettet!! Man kan have en virkeligt god og ægte kontakt med andre mennesker via computeren og Internettet. Hvad gjorde mennesker i min situation før computeren var opfundet?

Dagens højdepunkt er at åbne postkassen og for at se, om der er mails. Det giver humør til at fortsætte.

     
 
 
     

© Alis Christiansen www.Canopoux.dk