08.05.10: Det sidste par måneder har jeg lagt sidste hånd på en beretning, der skal få hul på en sagsbehandling. Beretningen er lagt ud på min hjemmeside her.
For at blive forstået må jeg komme frem med nogle detaljer fra mit liv, jeg helst ville have glemt. Nu bliver det aldrig muligt at glemme, men jeg er nødt til at få hul på denne situation, hvor jeg lever isoleret i min lejlighed.
Det er maj måned, men jeg har endnu ikke været ude i solen. Al den angst jeg skal overvinde for at forlade min lejlighed er så udmattende, at der virkelig skal tilløb til. Min lejlighed er det eneste jeg har at holde mig til. Min eneste mulighed for at redde min forstand. En af mine yndlingsbeskæftigelser er at lave computergrafik som ovenstående billede.

Jeg håber at nu hvor en ny beretning er færdig og klar til brug, at jeg kan bruge flere kræfter på at komme ud. En dag eller to om ugen ud med kamera og tage billeder, eller på Louisiana og kigge på kunst ville hjælpe på humør og inspiration.

Ligeledes ville jeg gerne i gang med sport. Det sker af og til at jeg kommer i gang, men jeg går i stå igen i løbet af et par uger. Glemmer det simpelthen. Eller jeg har noget andet, jeg skal have gjort.

© Alis Christiansen www.Canopoux.dk